Dampen holdes oppe og forureningen nede

Store oceangående skibe kan spare op til 15 pct. i brændstof – og dermed i forurening – ved at bruge et islandsk system, der fungerer ved hjælp af avanceret matematik.

Forvaltningen af verdens energiressourcer er et område, der kommer mere og mere fokus på. Det skyldes ikke mindst, at behovet for energi stiger, samtidig med at der bliver stillet krav om at reducere udslippet af CO₂ og andre drivhusgasser.

Et af de steder, hvor der er besparelser at hente, er i verdens oceangående skibsflåde, hvor kun 40-50 pct. af den producerede energy bliver omdannet til maskinkraft. Marorka er et islandsk firma, der har ambitioner om at hjælpe sine kunder inden for skibsfarten med at optimere deres forretning. Det sker ved at minimere brændstofforbruget og dermed udslippet af skadelige drivhusgasser.

God matematik er penge værd
Det hele begyndte i 1995 som en lille forskningsgruppe, der arbejdede med idéer baseret på grundlæggeren Jón Ágúst Thorsteinssons ph.d.-afhandling om energiteknologi. I 2002 blev Marorka etableret.
Thorsteinsson, har en baggrund som ingeniør med speciale i energisystemer, og er drevet af tanken om at promovere bedre løsninger til energiudnyttelse inden for skibsfarten. 

Firmaet Maritime Energy Management Systems har udviklet et energiforvaltningssystem, Maren 2, der giver et detaljeret overblik over alle energisystemer, der findes ombord på et skib. Ved hjælp af komplicerede matematiske formler kan systemet regne sig frem til anbefalinger af, hvordan brændstofforbruget kan justeres, så energien udnyttes bedre.

Let adgang til test-skibe
Matematikken bag systemet er udviklet af Marorka. Efter fire år med løbende tilpasninger under brug har systemet vist sit værd og har hjulpet skibe til at spare 12 pct. i brændstofforbrug og dermed forurening. Marorka har planer om at forbedre energiudnyttelsen hos sine klienter endnu mere ved at udveksle data, der gør det muligt at forbedre systemet.

Udviklingen af Maren 2 krævede mange test og kapital til forskning. Jón Ágúst Thorsteinssons netværk inden for den islandske shippingindustri gav firmaet adgang til at teste systemerne på forskellige oceangående fartøjer. Disse testmuligheder var på det tidspunkt af stor værdi. Det samme var finansieringen, som firmaet modtog fra islandske og andre nordiske forskningsfonde.