Jeg vil gøre noget godt
Der behøver ikke være nogen modsætning mellem at tjene penge og gøre noget godt for samfundet.

Flere og flere virksomheder driver forretning ved at sælge løsninger på nogle af verdens problemer. Oftest har de en ambition, der enten er sprunget ud af personlige oplevelser eller af beskrivelser af verdens problemer, som man f.eks finder i medierne.
Klima og fattigdom i første række
Der findes en række problemer, som politikere og forskere er enige om bør prioriteres. Fattigdom og klimaforandringer er højt på dagsordenen i FN.
Klimaproblemer behøver ikke at handle om oversvømmelser i Asien eller tornadoer i USA. Det kan lige så vel handle om nye sygdomme, der kan brede sig til Danmark, afgrøder, der ikke længere kan dyrkes, eller dyrearter udefra, der udkonkurrerer truede hjemlige arter.
Også i dit nabolag
Fattigdomsproblemer behøver ikke handle om hungersnød i Afrika eller slumbyer på Filippinerne. Det kan lige så vel dreje sig om hjemløse eller alvorligt syge i dit nærområde – måske endda der, hvor din virksomhed opererer.
Jeg vil også
- markedsføre det vi gør
- inspireres af verdens problemer
- bruge problemer til nye løsninger
- forstå globale trends




