Jeg vil bruge kunderne som sælgere
Tilfredse kunder er meget troværdige sælgere. Det vidste Tupperware, som blev etableret i 1946.
Firmaet, der sælger husholdningsartikler i plastik, fungerer ved, at produkterne bliver solgt ved private sammenkomster af konsulenter eller sælgere.
Den metode er også blevet anvendt med succes blandt verdens fattige – en kundegruppe, som det ofte ikke kan betale sig for etablerede virksomheder at sælge til gennem normale salgskanaler.
Fattige kvinder som sælgere
Den hollandske elektronikvirksomhed Philips hører til blandt de virksomheder, der har benyttet metoden. I Indien har Philips uddannet lokale, ofte kvinder, fra isolerede og fattige landsbysamfund som sælgere.
De går fra hus til hus og demonstrerer en lampe, som Philips har udviklet. Ser man kun på anskaffelsesprisen, er lampen lidt dyrere end de gængse på markedet. Men ser man på lyseffekten og strømforbruget, er den en langt bedre investering.
Det er blandt andet det regnestykke, de fattige kvinder fra landet redegør for under deres "Tupperware-parties".
Fattige betaler ofte overpris
Ofte betaler fattige i praksis en overpris for produkter og services, fordi de er designet til mere velhavende målgrupper.
For eksempel er lån dyrere, jo fattigere man er – uanset hvor god man er til at betale tilbage.
Men ved at designe produkter og services, der er målrettet de fattiges behov, sådan som Philips har gjort, har man gode muligheder for at udkonkurrere dyre alternativer.
Mikrolån er meget små finansielle ydelser, der medvirker til at bekæmpe fattigdom. Folk, der ikke kan få et lån i en almindelig bank, kan få tilbudt et mikrolån. Selvom lånerne er fattige, har det vist sig, at langt størstedelen af lånene betales tilbage. Det gælder især, hvis lånet er optaget i et helt lille, lokalt finansieringsinstitut, hvor pengene typisk er kommet via indskud fra bekendte eller familie.
Ofte behøver man ikke at stille sikkerhed for at få et mikrolån, ligesom der typisk ikke er nogen nedre grænse for, hvor få penge man kan spare op i mikrobankerne.
Den praksis er helt anderledes end i bankerne i mange ulande. Her er det ofte enten så dyrt at oprette en konto, at det ikke kan betale sig for fattige, eller også stiller banken krav om et vist indskud fra begyndelsen.
Man mener, at mikrolån i dag har hjulpet ca. 90 millioner mennesker ud af fattigdom.
