Jeg vil sælge til virksomheder der stiller krav
Flere og flere virksomheder stiller høje krav til deres leverandører.
Kravene kan blive din chance. Hvis du er bedre eller hurtigere end konkurrenterne til at opfylde dem, kan du blive den foretrukne leverandør.
Leverandører kan bidrage til udvikling
Hvis det lykkes dig at positionere dig som den foretrukne leverandør, kan næste skridt være at udvikle nye løsninger sammen med kunden.
Flere leverandørvirksomheder har haft succes med at samarbejde med virksomheder, der stiller høje krav.
Veletablerede bæredygtige virksomheder, som f.eks. Novo Nordisk, er ofte villige til at dele viden med mindre leverandører. På den måde kan de sikre sig, at de leverancer, de modtager, lever op til kravene.
FN har iværksat Global Compact, der er en meget omfattende sammenslutning af virksomheder, der har forpligtet sig til at tage et større ansvar og rapportere deres fremskridt. Se de bedste rapporteringer.




